Juridisk
Privatlivspolitik
Sidst opdateret: 19. oktober 2026. Her kan du læse, hvilke personoplysninger Løbeklubben ApS behandler i appen og på hjemmesiden, og hvilke rettigheder du har.
1. Dataansvarlig
Vi er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi behandler om vores brugere og samarbejdspartnere.
Løbeklubben ApS
Sørupvej 27A 2, 3480 Fredensborg
CVR-nr.: 46452054
E-mail: info@loebeklubben.dk
Vi har ikke pligt til at have en ekstern databeskyttelsesrådgiver (DPO). Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at skrive til os.
2. Hvilke oplysninger behandler vi i appen?
Løbeklubben-appen behandler følgende oplysninger, afhængigt af hvilke funktioner du bruger:
2.1 Din profil
Når du opretter en konto, behandler vi:
- Navn
- E-mailadresse
- Adgangskode (krypteret – vi kan ikke se din adgangskode i klartekst)
Hjemmel: GDPR artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af aftale), da oplysningerne er nødvendige for at oprette og administrere din konto.
2.2 Aktivitetsdata fra Strava
Strava, Inc. er selvstændig dataansvarlig med egne vilkår og privatlivspolitik. Forbinder du appen med din Strava-konto, giver du via Stravas officielle login (OAuth 2.0) os adgang til et begrænset sæt data. Vi henter udelukkende:
- Aktivitetstype (fx løb, gang)
- Varighed og distance
- Dato og tidspunkt for aktiviteten
Vi henter aldrig GPS-ruter, segmenter, puls, billeder, sociale data eller andre Strava-oplysninger. Du kan til enhver tid afbryde forbindelsen i din Strava-profil under “Autorisation af apps” – så stopper vores adgang med det samme.
Hjemmel: GDPR artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).
2.3 Aktivitetsdata fra Apple Sundhed
Apple Sundhed er en lokal funktion på din iPhone, og Apple modtager ingen oplysninger fra appen. Giver du appen adgang, læser vi udelukkende følgende direkte fra din telefon:
- Aktivitetstype (fx løb, gang)
- Varighed og distance
- Dato og tidspunkt for aktiviteten
Vi skriver ingen data tilbage til Apple Sundhed og læser aldrig helbredsdata, søvndata, ernæringsdata eller andet end bevægelsesaktiviteter.
Hjemmel: GDPR artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke). Du kan tilbagekalde adgangen under Indstillinger › Sundhed › Dataadgang og enheder › Løbeklubben på din iPhone.
2.4 Klubmønter og fordele
Vi registrerer de klubmønter, du optjener og bruger, og hvilke samarbejdspartnere du bruger dem hos. Det er nødvendigt for at kunne administrere klubmønterne korrekt.
Hjemmel: GDPR artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af aftale).
2.5 Lokation til notifikationer
Giver du appen adgang til din lokation, bruger vi den udelukkende til at sende dig notifikationer om aktive kampagner i nærheden. Vi gemmer ikke din lokation – den bruges kun i det øjeblik, notifikationen sendes, og vi deler den aldrig med andre.
Hjemmel: GDPR artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke). Du kan tilbagekalde adgangen under Indstillinger › Anonymitet og sikkerhed › Lokalitetstjenester › Løbeklubben på din iPhone.
2.6 Indløsninger og statistik
Når du indløser en kupon, registrerer vi, hvilken butik den er indløst hos. Det bruger vi til samlet statistik, fx “47 indløsninger i Fredensborg i april”. Statistikken er aldrig koblet til dig som person og deles med vores samarbejdspartnere som dokumentation for kampagnernes effekt.
Hjemmel: GDPR artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af aftale) og litra f (legitim interesse).
3. Hjemmesiden
3.1 Kontaktformular og e-mail
Skriver du til os via kontaktformularen eller på e-mail, behandler vi de oplysninger, du giver os – typisk navn, e-mail, emne og din besked – for at kunne svare dig. Vi sletter korrespondancen, når sagen er afsluttet.
Hjemmel: GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse).
3.2 Kortet over samarbejdspartnere
Kortet på forsiden er Apple Kort (Apple Inc.). Hvis Apple Kort ikke kan indlæses, bruges i stedet et kort fra CARTO (kortdata fra OpenStreetMap), hvor kortets funktioner hentes fra unpkg.com. Når kortet indlæses, modtager disse tjenester din IP-adresse, som det er nødvendigt for at vise kortet. Vi bruger ikke oplysningerne til noget. Du kan læse mere i Apples privatlivspolitik.
3.3 Statistik
Vi tæller besøg på hjemmesiden med Koko Analytics, som kører på vores egen server. Der bruges ingen cookies, og vi gemmer ingen oplysninger, der kan kobles til dig – kun samlede tal, fx hvor mange der har set en side, og hvilken side de kom fra. Oplysningerne deles ikke med andre.
Hjemmel: GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse i at forbedre hjemmesiden).
3.4 Cookies
Hjemmesiden bruger kun nødvendige cookies. Vi bruger ingen cookies til statistik eller markedsføring, og derfor beder vi heller ikke om samtykke til cookies.
4. Databehandlere
Vi bruger eksterne leverandører til drift af appen og hjemmesiden. De må kun behandle dine oplysninger efter vores instrukser:
- Supabase, Inc. – backend til opbevaring af brugerdata og login. Data opbevares på servere i Sverige (Stockholm) inden for EU. Vi har indgået databehandleraftale med Supabase.
- Formspree, Inc. (USA) – modtager beskeder fra kontaktformularen på hjemmesiden og sender dem videre til os.
- Simply.com – hosting af hjemmesiden.
- Strava, Inc. (USA) – vi modtager aktivitetsdata via Stravas API. Strava er selvstændig dataansvarlig for de data, de behandler på egne vegne.
- Apple Inc. – adgang til Apple Sundhed sker kun lokalt på din telefon. Apple modtager ingen data fra appen og er ikke databehandler for os.
5. Videregivelse
Vi videregiver ikke dine personoplysninger til andre til markedsføring eller kommercielle formål. Videregivelse sker kun, når det er nødvendigt for at levere tjenesten via ovennævnte leverandører, eller hvis loven kræver det.
6. Overførsel til lande uden for EU
Vi bruger så vidt muligt leverandører, der opbevarer data i EU/EØS. Hvor data behandles uden for EU/EØS – som hos Strava og Formspree i USA – sikrer vi et passende beskyttelsesniveau via EU’s standardkontraktbestemmelser (SCC) eller tilsvarende godkendte ordninger.
7. Opbevaring og sletning
- Profiloplysninger: slettes senest 30 dage efter, at du har slettet din konto.
- Aktivitetsdata fra Strava: slettes, når forbindelsen afbrydes, eller din konto slettes.
- Aktivitetsdata fra Apple Sundhed: gemmes kun til beregning af klubmønter og slettes, når din konto slettes.
- Lokation: gemmes ikke.
- Indløsninger: gemmes kun som samlet statistik på butiksniveau, ikke koblet til dig.
- Henvendelser: slettes, når sagen er afsluttet.
8. Datasikkerhed
Vi beskytter dine oplysninger med passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, jf. GDPR artikel 32, herunder:
- Kryptering af data under overførsel (HTTPS/TLS) og ved opbevaring
- Adgangskontrol og krypteret opbevaring af adgangskoder
- Løbende overvågning og opdatering af sikkerheden
- Dataminimering – vi indsamler kun det, der er nødvendigt
- Regelmæssig vurdering af sikkerhedsrisici
9. Brud på datasikkerheden
Sker der et brud på datasikkerheden, som kan udgøre en risiko for dig, anmelder vi det til Datatilsynet inden for 72 timer, jf. GDPR artikel 33. Er risikoen høj, giver vi dig besked direkte på e-mail uden unødig forsinkelse, jf. artikel 34.
10. Profilering
Vi foretager ikke profilering eller automatiske afgørelser, der har retsvirkning for dig eller påvirker dig på tilsvarende måde.
11. Dine rettigheder
Du har følgende rettigheder. Skriv til info@loebeklubben.dk for at bruge dem:
- Indsigt: se, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
- Berigtigelse: få urigtige oplysninger rettet.
- Sletning: i visse tilfælde få dine oplysninger slettet før tid.
- Begrænsning: i visse tilfælde få behandlingen begrænset.
- Indsigelse: gøre indsigelse mod vores behandling, herunder direkte markedsføring.
- Dataportabilitet: i visse tilfælde få dine data udleveret i et maskinlæsbart format.
12. Tilbagetrækning af samtykke
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage:
- Strava: afbryd forbindelsen i appen eller på strava.com.
- Apple Sundhed: Indstillinger › Sundhed › Dataadgang og enheder › Løbeklubben.
- Lokation: Indstillinger › Anonymitet og sikkerhed › Lokalitetstjenester › Løbeklubben.
Tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket før.
13. Ændringer
Laver vi væsentlige ændringer i denne politik, giver vi dig besked via notifikation, e-mail eller i appen, før ændringen træder i kraft. Kræver en ændring et nyt retsgrundlag, beder vi om dit samtykke igen.
14. Klage til Datatilsynet
Er du utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.datatilsynet.dk.
Vilkår og betingelser
Vilkårene for brug af appen kan læses i Privacy & Terms (PDF).